hans-henrik.eu

 
Norge

Vores ferieoplevelser i Norge
 

Disse sider er lavet for at fastholde nogle af de ferieoplevelser som vi har haft i Norge. Samtidig håber jeg at siderne kan være til inspiration for andre.

 

Norge er med sine 385.155 km2 arealmæssigt næsten ni gange større end Danmark. Norge er mere end sne og ski. Om sommeren byder landet på enestående naturoplevelser som du sent vil glemme, her er skovområder, fossende vandfald og bjerge som ved kysten har en storslået udsigt over stejle skrænter ned mod de norske fjorde.

 

I Norge kan du i princippet færdes hvor du vil i naturen, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Og mulighederne for en oplevelsesrig tur er mange. "Allemandsretten" betyder at du kan færdes frit på stranden, i skoven, på fjeldet og i andre uopdyrkede områder. Al færdsel skal selvfølgelig ske skånsomt, så der ikke opstår skader på natur og ejendom, tag hensyn til dyrelivet og andre folk som færdes i området.

 

Norge har noget at tilbyde til enhver vandrer.

Hyggelige ture i skov- eller fjeldterræn, ture til fjeldtoppene. Skal du vandre i fjeldet er det nemmest og mest trygt at følge de ruter som er afmærket af "Den Norske Turistforening" (DNT).

Dansk vandrelaug har udgivet en lille pjece om at vandre "På vandretur og hvad så?", du kan hente folderen i PDF-format ved at trykke her.


Kort over den sydlige del af Norge kan ses her.

De by/stednavne der på kortet er i hvide bokse med rød skrift er steder vi har boet under vores ferieture.

 Briksdalsbreen
 Kjerag
 Hunderfossen

 

StartsideFerie

 

 

 

 

 

 

 

 

Siden er opdateret:
  03-08-2007 20:57